Jul på landet

Advendtskransen

Ligesom juletræet har kransen sine rødder i  Tyskland, og den kom her til landet omkring Første Verdenskrig. Kransen fandtes først i sønderjylland, og blev først rigtig udbredt og populær i løbet af 30´erne og 40´erne. Et godt vidnesbyrd om, at den havde vundet udbredelse er, at skikken da var så kendt, at den kunnet komme på julemærkerne. Det første julemærke efter Anden Verdenskrig havde adventskransen som motiv. Netop efter besættelsen havde lysene en helt særlig betydning, - at man herhjemme gav den hvide lys og røde bånd - de nationale farver - har utvivlsomt også bidraget til dens succes, ligesom et billede i et ugeblad, der i 1940 viste kongefamilien med adventskrans. Man kan gætte på, at dronning Alexandrine, der var tysk født, kan have kendt kransen fra sit barndomshjem.

Æbleskiver

Æbleskiver hørte til bondesamfundets godter. Mange steder fik karle og piger
et bestemt antal til fortæring i julen, hvilket regnedes som en stor delikatesse.
Æbleskiver var en form for bagværk, der tidligere var meget populært, da "skiverne" jo kan bages uden brug komfur. Før komfurets tid var småkager, sandkager mm. stort set ukendte, og juletidens største lækkerier var derfor bl.a. æbleskiver og klejner, der som bekendt koges i fedt, og heller ikke er komfurkrævende
 

JULESPILLET - Snow-Line
Spil spillet!
Julefluen
Fluer er sjældne i julen. I ældre dansk tradition kaldes de julefluer, og det regnedes for uheldigt at slå dem ihjel. Nogle steder mente man, at for hver flue, der sad på bjælken juleaften, ville man få 100 rigsdaler på kistebunden.
Da Nissen blev til Julenisse

 I vinteren 1836, blev der holdt dansk julefest
i maleren Constantin Hansens lejlighed i Rom.
Til lejligheden havde værten pyntet op med klip,
der forestillede nisser, der kom med gaver,
spiste grød, m.m..
Det er den første beretning om,
at nogen har lavet nisser -
specielt fordi det var jul.
Constantin Hansen er altså - så vidt vides - julenissens far!

Julenissen slog hurtigt an
i borgerskabets nye "gammeldags" juletræsjul!
Det første (bevarede) billede af en julenisse
stammer fra 1845 og er tegnet af J.T. Lumbye
- også i Rom!

Mens faren pynter det strittende juletræ
og moren sidder med de små,


 

Sankta Lucia

Sankta Lucia er skytshelgeninde for byen Syrakus. Hun var umådelig from, og ønskede ikke at gifte sig, hvorfor hun blev angivet som kristen af sin (forsmåede) forlovede. Myndighederne fik arrangeret, at hun skulle anbringes i et bordel - men da man kom for at hente hende, lod hun sig ikke rokke. Senere blev hun henrettet under forskellige pinsler.
 
Skikken med Lucia-optog og Lucia-brud er importeret fra Sverige under Anden Verdenskrig med meget aktiv medvirken fra Foreningen Norden.

Kalenderlys

Kalenderlyset hører til den række af nye juletraditioner, der er blevet udbredt efter Anden verdenskrig. De første fabriks-kalender lys kunne man købe allerede under besættelsen, nemlig fra 1942.
Der er dog mange vidnesbyrd om, at der tidligere eksisterede forskellige, mere "folkelige" former for kalenderlys, af den hjemmelavede slags. Man kunne jo selv meget let tegne streger på et almindeligt lys.
Sct. Nikolaj

Julemandens traditionshistoriske "stamfar"
er den hellige Nicolaos, biskop af Myra.
Han skal være født i 270
i byen Patras, af velhavende forældre.
Som ny-født stod han op, med foldede hænder,
da han fik sit første bad.
Og som ganske spæd nægtede han
at die mere én gang på fastedage!
Forældrenes velstand brugte han til velgørenhed.
Ligesom Jesus kunne Nicolaos gå på vandet,
og fx frelse nødstedte søfolk.
Nikolaos blev ikke martyr, men døde fredeligt
i sin seng som en gammel mand.
Dog først efter at have set himlen åbne sig!

Nicolaos blev begravet i Myra,
og fra hans sarkofag flød "Nikolaosmannaen"
en skønt duftende og undergørende olie.

I 1087 var gravfreden forbi.
For nogle søfolk fra Bari i Syditalien stjal liget!
I deres hjemby byggede man en flot kirke
til de hellige tyvekoster; Basilica di san Nicola, som stadig besøges af pilgrimme.

Nikolaos var en af de mest populære helgener,
og sådan var det også herhjemme,
indtil reformationen i 1536.
I Rusland var man endda så glad for ham,
at man sagde "at hvis Vorherre dør,
vælger vi Skt. Nikolaj til Gud istedet for..."

- Laven.dk - Laven Borgerforening - lavenborgerforening@gmail.com - webmaster: bullpetersen@gmail.com -
Lav din egen hjemmeside med mono.net